Køkkenet som arbejdsplads

 

Køkkenet er også et værksted, hvor beboere er med til at tilberede den varme middagsmad til kl. 12.

Vi tilbereder måltiderne af friske, økologiske/biodynamiske råvarer.

I køkkenet mærkes årets skiften gennem de råvarer, vi bruger. Meget er høstet i eget landbrug.

Et bidrag til fællesskabet

Køkkenet er en travl arbejdsplads. Vi skræller og skærer grønsagerne, inden de bages eller steges og smages til. Der skal dækkes bord og laves salater mm.

Vi har en fiskedag og en køddag én gang om ugen, ellers spiser vi hovedsageligt vegetarisk.

Til sidst præsenterer køkkenmedhjælperen (en beboer) maden for alle andre.

Det giver en god følelse af at bidrage til fællesskabet, når det varme måltid serveres.