Landsbyfællesskabet Ølsted Botilbud på Fyn
Landsbyfællesskabet Ølsted består af en børnehave, en specialskole og to bo-enheder for udviklingshæmmede unge og voksne, med tilknyttede værksteder . Vores grundlag hviler på Rudolf Steiners impulser og læren om mennesket - antroposofien.
Se vores film om livet i Landsbyfællesskabet
Landsbyfællesskabet Ølsted
modtog i 2019 Handicapprisen, som uddeles af Faaborg-Midtfyn Kommunes handicapråd.
Forældre siger om Landsbyfællesskabets botilbud for udviklingshæmmede på Fyn:
”Vores børn vil altid være afhængige af, at der er andre mennesker end os, der holder af dem.”
"I bund og grund minder det meget om et hjem - bare i lidt større format og med flere børneværelser i"
Vi er et fællesskab for alle aldre
Lev et rigt børne- og ungdomsliv
I Landsbyfællesskabet har vi en lille børnehave og en specialskole, hvor du kan gå til og med 10. klasse. Vi har en STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) for unge under 25 år.
Find drømmejobbet
Vil du være landmand, bager, væver, gartner, dyppe lys eller filte?
I Ølsted-arbejdsfællesskabet er der mange muligheder.
Bo sammen med vennerne
Du får dit eget værelse, og dine venner bor lige ved siden af. Vi besøger hinanden, fejrer fødselsdage og holder filmaftener, og vi går til folkedans sammen.
Landsbyfællesskabet Ølsted består af 4 selvstændige enheder.
Vi har en børnehave, specialklasser og to bosteder for voksne med tilhørende værksteder og STU.
SOPHIAGÅRD ELMEHØJEN
Elmehøjen
Elmehøjen er et hjem for 11 unge og voksne.
Elmehøjen er en stor, flot herregård fra 1850, så der er god plads både ude og inde.
Nogle af de unge i Ølsted går i STU, som ligger på Elmehøjen. Undervisningslokalerne ligger i sit eget lille hus på matriklen i hyggelige og landlige omgivelser.
Skolen for udviklingshæmmede børn (Specialklasserne), ligger lige overfor Elmehøjen. Her har mange af beboerne gået i skole.
Sophiagård
Sophiagård er et opholdssted for 10 udviklingshæmmede voksne. Vi bor i et stort hus, der kan rumme alle.
Her er mange spændende værksteder, hvor der arbejdes hver dag. Nogle passer dyrene i landbruget, nogle dypper lys, nogle filter og andre væver.
SPECIALKLASSERNE
Skolen tilbyder børnene en tryg og harmonisk hverdag i små klasser.
Forudsigelighed og struktur skabes naturligt i form af faste rytmer, hvor naturen og årstiderne spiller en vigtig rolle.
Musik og kunstneriske fag er en integreret del af undervisningen på lige fod med fag som dansk og matematik og eurytmi (bevægelseslære).
Læs mere om specialklasserne her
MIDGÅRD
Midgård er et bosted, hvor der er plads til 11 beboere. Midgård har et bageri, som er et af beskæftigelsestilbuddene i byen. I bageriet er der 6 arbejdspladser.
Livet på Midgård veksler mellem aktivitet og hvile, glæde og fordybelse, fællesskab og individualitet.
Midgård skaber trygge rammer for mennesker med udviklingshæmning. Her er der mulighed for at øve sig i at sige til og fra, at blive bedre til at tage vare på sin egen dagligdag og at få styrket sine sociale kompetencer.
ÆBLEBLOMSTEN
Æbleblomsten er en lille Rudolf Steiner inspireret privat pasningsordning med plads til 10 børn fra 0-7 år.
Vi tror på, at børnenes evner og kreativitet udvikles inde fra barnet selv i en hverdag, hvor tryghed, tid, nærvær og kærlighed er i centrum.
Og hvor der er en genkendelig dagsrytme, som veksler mellem samlende aktivitet og fri leg.
Ølsted by
Ølsted er en lille landsby, liggende på Margueritruten. Her er plads til alle! Her er ca. 50 husstande, en borgerforening, fælles legeplads og skøn natur med marker og en skov, hvor vi kan sidde på broen og lytte til åens stille rislen.
Borgerforeningen afholder hvert år fastelavn og grillfest, hvert andet år er der en stor byfest for alle i Ølsted. Bostederne holder Skt. Hans hver år og inviterer til julebasar i november. Vi er glade for den gensidige accept og respekt for hinanden.
Medarbejderne
Det er en stor flok engagerede medarbejder, som arbejder på de fire steder, med mange forskellige kompetencer. Mange af medarbejderne har arbejdet i Ølsted i mange år, det giver stabilitet og tryghed for beboerne.
Vi ser medarbejderne som den vigtigste ressource. Derfor lægger vi stor vægt på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejderens mulighed for at videreuddanne og udvikle sig. Alle stederne har oprettet studiestillinger, tilknyttet Marjattaseminariet. Derudover har medarbejderne mulighed for bl.a. Bothmergymnastikuddannelsen, Uddannelsen i Rytmisk massage og Kunstterapiuddannelsen.
1 til 2 gange om året er medarbejdere på kursus i 1 til 2 dage med forskellige temaer, hvilket er givende både for det faglige og sociale. Løbende gennem året kan den enkelte medarbejder søge om at komme på relevante kurser.
To gange om året holder vi et brag af en medarbejderfest. Hvor vi spiser sammen, snakker, hygger og danser.